Kategorier

Min professionelle baggrund

Jeg er oprindeligt uddannet i detailhandlen og derefter Cand.Merc. fra Copenhagen Business School og Universität zu Köln i Tyskland

Jeg har beskæftiget mig med forandring og udvikling i form af service-, forretnings- og organisationsudvikling samt proces- og IT-udvikling i snart 20 år – størstedelen i form af projektarbejde især indenfor følgende områder / discipliner:

  • Projekt-definition, analyse, projektstyring og projektledelse
  • Organisationsudvikling, kvalitetsudvikling
  • Rationalisering af administrative processer samt
  • e-business og online markedsføring

Tomas FriisJeg har arbejdet i mange forskellige roller som økonom, som intern konsulent og ekstern management-konsulent, og som projektleder og projektejer. Jeg har arbejdet med både direkte og indirekte personaleledelse i både traditionelle linieorganisationer og matrixorganisationer både i Danmark og internationalt.

Jeg har opsamlet en betydelig erfaring med både gode og mindre gode metoder og koncepter for forandring og udvikling af både virksomheder, grupper og medarbejdere;  Jeg kender af egen erfaring en stor del af faldgruberne, jeg har selv prøvet at begå de fleste af fejlene.

Endelig har jeg stor erfaring med formidling – både af de gode og de svære budskaber.

Mit professionelle liv har med andre ord været præget af udvikling og forandring – og det er det fortsat. Hvis du er interesseret kan du se mit CV på min LinkedIn Profil.

Mere information:

Tag det første skridt – kontakt mig helt uforpligtende på

tomas@tomasfriis.dk
eller på
4031 4014