Kategorier

Lider du af jalousi eller er du offer for din partners jalousi?

Jalousi opstår, når et menneske føler sin værdifulde relation truet af en rival – enten indbildt eller reelt.



Lær at håndtere DIN jalousi – bestil tid her

Der findes mange former for jalousi: søskendejalousi, jalousi i parforholdet, jalousi overfor familie, venner og bekendte, overfor kolleger og chefen. Det er svært at definere jalousi entydigt, fordi det er en sammensat følelse, som viser sig og udtrykkes på mange forskellige måder; Fx gennem vrede, angst, sorg ensomhed mv.

Jalousien viser sig både som følelser, og i den måde som den jaloux handler og reagerer på. Men da både tankerne, følelserne og handlingerne er forskellige fra individ til individ, er det næsten umuligt, at lave en entydig definition på jalousi.

Vi er blinde for vores egen jalousi

JalousiJalousi kan vi ofte genkende hos andre, men det er nogle gange svært at se det hos os selv. Hvis nogen siger: “Du er jaloux”, så vil de fleste benægte det – begynde at forklare og argumentere for, hvorfor det er noget andet (meget reelt og virkeligt), og ikke jalousi. Formålet er at få ”anklageren” til at indse det rimelige i ens reaktion, selvom den ER urimelig. Jalousi er nemlig en skamfyldt følelse, og det er ofte en meget voldsom følelse, som kan fylde rigtig meget i den jaloux’ liv. Jalousi er en voldsom og pinefuld følelse – både for den der lider af jalousi, og for den eller dem jalousien er rettet imod. Det er ofte også ubehageligt for omgivelserne, der kommer til at overvære den jaloux’ reaktioner. Jalousifølelsen kan være altfortærende og fuldstændigt dominere et menneskes liv. I de voldsomste tilfælde er følelsen helt invaliderende – og det kan i de værste tilfælde føre til både vold, mord og selvmord

Jalousi er delvist medfødt

Jalousi – eller i hvert fald den underliggende angst – er en medfødt følelse, og ikke kun et resultat af sociale påvirkninger. Når vi er helt små har vi brug for alting fra vores forældre og omgivelser. Hvis vi ikke får mad, varme, kærlighed osv. går vi til grunde – og angsten for dét, og vores evne til at reagere på denne angst, er en del af vores medfødte biologiske overlevelsesmekanisme.

Sund eller syg?

Hvis den ”sunde” medfødte angst bliver provokeret for meget – fx gennem svigt, oplevet utroskab eller at man oplever at blive forladt af dem, man elsker eller er afhængig af – kan jalousien udvikle sig til at blive voldsommere, og potentielt helt ødelæggende.

Jalousi bevæger sig på en skala fra “sund jalousi” til “sygelige jalousi”. Jalousi optræder i de stærke former meget lig paranoia, hvor personen lider af vrangforestillinger. Sygelig jalousi kan i værste fald bunde i en personlighedsforstyrrelse, og så er der brug for egentlig psykiatrisk jalousi behandling.

Jalousi i parforholdet.

Stærk jalousi, og især den adfærd, der følger af den, kan være opslidende for begge parter i et forhold. Den, der er jaloux, er plaget af en masse negative tanker og følelser og har svært ved at give udtryk for dem og handle på dem på en ordentlig måde. Ofte er den jaloux’ adfærd en belastning for den anden part i forholdet, og det betyder enten mange direkte konfrontationer og åbne skænderier og andre konflikter, eller at den anden part lægger stærke bånd på sin adfærd, og det han eller hun siger for at undgå at fremprovokere jalousien.

Jalousi kan være OK – så længe den ikke fylder for meget. Det man kan kalde ”den lille jalousi” kan faktisk styrke forholdet: Når man mærker et stik af jalousi bliver man mindet om at kæresten betyder noget for én, og kæresten kan se at man elsker, og for alt i verden ikke vil miste. Dermed forstærker ”den lille jalousi” forholdet – begge parter bliver bekræftede og båndet mellem de to bliver styrket.

Følelserne fylder for meget

Men jalousi er et problem når følelserne kommer til at fylde for meget. Hvis man hele tiden går rundt og er bange for at miste, sænker det simpelthen ens livsglæde og energi; og der bliver mindre af alt det gode man kan dele med kæresten. Hvis jalousien oven i købet betyder at man bliver kontrollerende og vil begrænse kærestens adfærd og frihed, så er der fare på færde. Dels fordi det er opslidende for den anden part – det kan faktisk tære så meget på forholdet, at jalousien bliver en selvopfyldende profeti, der driver kæresten i armene på en anden, der i stedet for vrede, kontrol og mistillid udviser åbenhed, forståelse, tolerance og respekt for grænser. Den partner, der oplever begrænsninger i sin frihed, bliver frustreret over ikke at have friheden til at leve et almindeligt liv, og såret over, at den anden tilsyneladende ikke har nogen tillid. Det skaber konflikter i parforholdet, fordi den ene part føler sig krænket og holdt som gidsel.

Jalousi kan have flere forskellige udtryk

Jalousi behøver ikke at komme til udtryk i en aggressiv form som vrede, kontrol og begrænsninger – det er også ofte i form af ”passiv aggression” – ved det man kan kalde ”klynkende adfærd”. Hvis din partner bliver ulykkelig hver gang du skal til et arrangement med firmaet og trist hver gang du skal mødes med venner/veninder kan det også være tegn på jalousi.

jalousi-2-200w-bw.jpgDet er almindeligt at være ked af, og flov over, at man er jaloux, og man vil for alt i verden undgå at den anden er jaloux, fordi man inderst inde godt ved, hvor hårdt det kan være at leve sammen med en jaloux kæreste. Den jaloux bruger meget tid og mange kræfter på at spekulere over, hvad den anden foretager sig, når vedkommende ikke er til stede. Man kan ikke overbevise sig selv om, at der ikke er noget hold i de tanker, man fylder sit hoved med – tværtimod lurer katastrofetænkningen lige om hjørnet, så hvis kæresten er en halv time forsinket kommer der straks tanker om utroskab og skumle affærer. Man kan finde bekræftelse på ens følelser og mistanker i selv den mest almindelige adfærd. Hvis der fx ikke ER nogen ”slemme sms’er” når man kontrollerer kærestens mobiltelefon, er det helt sikkert fordi han/hun har slettet dem – og det er jo et ekstra bevis på at der ER noget galt. I hvert fald i den jaloux’ verdensbillede.

Jalousi er selvforstærkende

Jalousi er oven i købet en selvforstærkende følelse – følelsen og de tilhørende urimelige reaktioner er forbundet med skam og flovhed – og den jaloux føler sig derfor som et dårligt menneske – så kan selvværdet falde endnu mere og den onde cirkel kører. Den jaloux part forsvarer sig ofte med vrede. Eller som nævnt med angst, sorg og ked-af-det-hed. Det sker både for at dække over skammen og fordi han/hun simpelthen ikke kan rumme følelserne, og dermed lade dem komme ud på en ordentlig måde. Vreden kommer ofte til udtryk i form af helt urimelige anklager overfor partneren, og giver derved anledning til flere skænderier. Alternativt kan man – bevidst eller ubevidst – forsøge at give den anden part dårlig samvittighed. ”Hvorfor vil du hellere være sammen med de andre – du elsker mig ikke…”, ”jeg er virkelig også kedelig og uduelig (grim/ fed / dum / …), så du vil sikkert meget hellere være sammen med en anden”

Jalousi undergraver selvværdet. Den jaloux person har ofte en følelse af ikke at være elsket, ikke at være god nok til at blive elsket, og at han/hun måske vil blive valgt fra til fordel for en anden partner.  Jo mere jalousien afvises som ubegrundet og ”noget pjat”, desto mere kan den vokse sig stor og truende. Og dermed ødelægge både forholdet og den jaloux part.

Hjælp til jalousi behandling

Hvis jalousien fylder mere end den sunde udgave – i form af et lejlighedsvist ”stik af jalousi” – så bliver den et reelt problem. Og så kan man – og bør man – arbejde med den, både for ens egen skyld og for at sikre at ens parforhold ikke blive ædt op af jalousi. Det er ikke sikkert din jalousi kan behandles fuldstændigt, men det er næsten altid muligt at få jalousien under kontrol, så den er til at leve med. Både for den jaloux, og for den jalousien går ud over.

Det er muligt at arbejde med de fleste aspekter af jalousi behandling:

  • det grundlæggende problem – det lave selvværd og følelsen af ikke at være værd at elske
  • at bearbejde eventuelle oplevelser med svigt – fx utroskab eller svigt fra barndommen
  • den konkrete, uhensigtsmæssige adfærd, som jalousien medfører
  • de reaktioner, som den anden part udviser overfor den jaloux part

Er jalousien voldsom?

Afhængigt af hvor voldsom jalousien føles, og hvor voldsomt den kommer til udtryk, kan man arbejde med jalousien i form af

  • Personlig coaching og/eller parterapi. Mest velegnet til former, der ikke skyldes alvorlige svigt i barndommen eller andre dybe traumer.
  • Psykoterapi. Velegnet til jalousi der grundlæggende er forårsaget af alvorlige svigt i barndommen eller andre dybere traumer
  • Psykiatrisk behandling – er nødvendig, hvis der er tale om en egentlig personlighedsforstyrrelse, i form af fx paranoia, tvangsmæssig adfærd eller lignende.

Jalousi er sjældent den anden parts skyld. Men hvis begge parter er indstillede på at arbejde med problemet for forholdets skyld, er der gode muligheder for at hjælpe sin jaloux kæreste. Det gøres ved at lære hvilken adfærd der virker styrkende, henholdsvis svækkende, på jalousien. Det betyder ikke at man nødvendigvis skal lægge stærke bånd og begrænsninger på sig selv. Men der er ingen grund til at komme til at fremprovokere og forstærke jalousien. Man kan ved hjælp af parterapi med ”simple kunstgreb” hjælpe den jaloux part til at føle større tryghed og tillid – og dermed bidrage til den gode cirkel.

Jalousien bliver typisk et problem for begge parter i forholdet – og begge parter kan bidrage til at reducere den til et niveau, der er til at leve med for begge parter. Også uden at man skal give køb på sin personlige integritet eller respekten mellem parterne.

Mere om at være jaloux: