“Sedona-øvelsen”

Øvelsen handler om at lære at

  • mærke
  • rumme
  • give slip

på en følelse. De følelser vi ikke bryder os om kan vi ikke lide fordi er føles ubehageligt i vores sanseapparat – så den naturlige automatiske impuls er at prøve at få dem til at gå væk eller i hvert fald slippe for at mærke dem. Det omvendte med “gode” følelser; de føles behageligt i sanseapparatet, så vi prøver automatisk at holde fast i dem.

Problemet er at det ikke virker; Vi har det med at hænge mere og mere fast i de ubehagelige følelser når vi prøver at få dem til at gå væk – og de behagelige følelser har det med at smutte væk, jo mere vi prøver at fastholde dem.

Sedona-øvelsen er en sekvens, hvor vi gør det modsatte af instinktet. I stedet for at holde fast eller forsøge at ændre følelsen – eller få den til at forsvinde, så går vi ind i den og oplever den som den faktisk er med sanseapparatet. I stedet for at holde fast i den (bevidst eller ubevidst) giver vi slip på den. Når du giver slip kommer der (typisk) en ny følelse i stedet for den, du giver slip på. Så arbejder man videre ved at starte forfra med den nye følelse – indtil din tilstand eller oplevelse er stabil; altså at følelsen ikke ændrer sig særligt – selv om du giver helt slip på den.

Start med din vejrtrækning: langsomt og roligt, ned i maven – så afslappet, som muligt.

Mærk at du lukker følelsen ind, siger velkommen til den, og lader den fylde. Hvis den ikke “vil”, så sig med din almindelige stemme: “Velkommen ____  jeg byder dig indenfor og tillader at du fylder alt det, du selv vil fylde”, også selvom det er en følelse du SLET ikke har lyst til at byde indenfor. Tillad derefter følelsen at tage / fylde al den plads, den selv har lyst til at fylde hvis den selv kunne bestemme. Husk det er sikkert kun for en kort stund den er der. Mærk så på alle dens (fysiske / kropslige) udtryk og undersøg den ved hjælp af alle dine sanser:

  • hvor befinder følelsen sig i din krop / torso.
  • hvor meget fylder den af den plads, der er til rådighed? Stil spørgsmål til alle dens karakteristika; fx.
  • hvad smager og dufter den af,
  • hvilken hastighed har den,
  • hvad vejer den,
  • hvilken farve,
  • hvordan er dens overflade
  • er den hul / massiv / flydende / luftig
  • har den en puls – og hvis puls er det,
  • hvilken lyd eller tone har den

osv. osv. Bliv ved og mærk alle de karakteristika eller aspekter ved den, som du overhovedet kan (og ikke-kan) undersøge.

Jo mere modstand, du kan mærke på at gå ind i følelsen, desto mere udbytte får du af at gå længere ind i den med dine sanser. Hvis du fx. oplever at følelsen er rød, så undersøg det nærmere:

  • hvilken nuance af rød er den?
  • hvor intens eller fesen er den nuance
  • hvor mættet eller transparent er den

Du vil typisk opleve, at jo mere du bruge dine sanser, desto mindre bedømmer du følelsen -som god / dårlig, behagelig / ubehagelig, rigtig / forkert osv. Det er deri en stor del af tricket ligger; følelser er ikke positive eller negative hvis du er virkeligt opmærksom; de er bare – og så bliver det lettere at lade være med at lade sig fange af dem; Det bliver til en følelse du oplever i stedet for en følelse der ‘har dig‘ eller endnu værre – en følelse ‘du er’.

Dernæst:

  • mærk efter og spørg dig selv om du KAN give slip på følelsen lige her og lige nu. Hvis svaret er “nej”, så begynder du at undersøge blokeringen, hvad er dens karakteristika.
  • mærk efter og spørg dig selv om du VIL og er parat til at give slip på den – måske bare for et øjeblik, som et eksperiment. Hvis svaret er “nej”, så begynder du at undersøge blokeringen,hvad er dens karakteristika.
  • Træk derefter vejret dybt, slip luften ud uden at holde tilbage og mærk hvornår og hvordan følelsen slipper.
  • Mærk så på den følelse / tilstand der kommer når du har givet slip (eller på den blokering, der forhindrer dig i at give slip) og gentag hele processen igen og igen – indtil den følelser der er der er stabil / ikke flytter sig, selvom du giver slip på den.