Kategorier

Sansemeditation

Sansemeditation
– øvelsen er inspireret af Ernst Holm Sørensen.

Skab “rum” og plads til at være uforstyrret i mindst en time. Find et stykke af din yndlingsfrugt (eller en anden frugt eller grøntsag du kan lide) og spis den så langsomt, som du overhovedet kan. Du skal ikke gøre andet – heller ikke lade tankerne gå på langfart. Øvelsen handler om at vride flest mulig oplevelser ud af det at spise frugten. Hvad oplever alle dine sanser? Vær fuldstændig koncentreret om at opleve smag, følelse, duft, lyden, og synet af frugten og den proces det er at spise den. Hvis du har brug for hjælp til at holde fokus på opgaven (i stedet for at lade tankerne gå på langfart), så skriv fx på et foldet A4 de fem sanser. Hver gang opmærksomheden og fokus er ved at glide, så kig på skiltet og fokusér.

Øvelsen styrker evnen til at være i nuet uden at behøve at “flygte” ud i datid eller fremtid, og træner / skærper samtidig sanseapparatet, så det bliver mere nuanceret og fintfølende => evnen til at mærke sine følelser bliver i løbet af et stykke tid også skærpet, fordi følelser altid har et kropsligt udtryk, som man kan sanse.