Samtale- og kommunikationsregler

Det kan være svært at kommunikere – især når følelserne bliver udfordret og vi blive vrede eller kede af det. Derfor er det nyttigt at lave (og træne!) et sæt “færdselsregler” for jeres kommunikation, så flere af de svære samtaler bliver på sporet og færre kører i hækken

Nedenstående er til inspiration – tilpas og udvid, så det kommer til at passe til jer. OG TRÆN – ellers bliver det bare et papir vi bagefter kan hive frem og slå hinanden i hovedet med.

  • Selvansvarlighed: JEG føler, tænker, tror, mener, oplever osv. Husk at man ikke kan opleve / føle / … hvad den anden tænker, føler, mener og tror. Man kan højest tro eller forestille sig noget eller gætte noget.
  • Stop-ord: Aftal en nødbremse o, fx. efter dette format (tilpas efter jeres behov og temperament). Det nyttigste er at kunne beskrive det som en proces enhver kan navigere sikkert igennem, alene ved at følge jeres opskrift. “Det må vi da kunne være fornuftige omkring” er sikkert rigtigt; undtagen lige når reptil-hjernen har overtaget og hele systemet er i “Kill or get killed”-mode.
    • Find et stopord / nødbremse (det er ligegyldigt om det er “cirkus” eller “æbletræ” eller “koncertflygel”. Det skal bare være et ord som i ved med 100% sikkerhed betyder at NU stopper processen og i går over til “nødplanen”). Design en proces (og skriv den ned!) for hvordan i bruger det – tag fx. udgangspunkt i flg. punkter og TILPAS efter JERES egne behov.
    • For det første: Undgå at komme op i det røde felt ved at bruge de relevante kommunikationsværktøjer. Når det så alligevel går galt (og det gør det nok) så følg en proces i stil med nedenstående:
    • Diskussionen SKAL stoppe øjeblikkeligt når den anden har sagt stopordet. – man skal ikke lige fyre den sidste replik eller stikpille af
    • Gå fra hinanden (fysisk hvis det overhovedet kan lade sig gøre – det kan være svært midt på Storebæltsbroen) og få 5-10-minutter eller måske en times fred til at falde ned og få følelserne under kontrol. Gør evt. noget fysisk – måske bare gå en tur rundt om huset eller tag et bad; noget der kan bringe jer mere ned i kroppen og mindre oppe i hovedet hvor tankerne kværner.
    • Aftal at den, der brugte stopordet / nødbremsen SKAL komme tilbage såsnart det er muligt (efter fx. max en halv eller hel time. Alternativt aftal hvornår i går videre, hvis logistikken forhindrer, at det er nu. “Senere” er for upræcist og uforpligtende og betyder alt for ofte at konflikten ryger uløst ind under gulvtæppet
    • Når i fortsætter, så tal KUN om processen og den følelsesmæssige reaktion. Prøv at se situationen udefra, som om i sad i helikopteren; tal evt. om jer selv i tredje-person i stedet for “du” og “jeg” (fx. udfra konflikttrekanten). Det er ekstra-effektivt (men også svært) at holde hinanden i hænderne under denne del af processen; den kropslige kontakt afmonterer en del af den reelle konflikt (og det forurettede ego synes som regel ikke om at “kroppen” begynder at blande sig.
    • Husk at beholde ansvaret hjemme på egen banehalvdel. “Jeg blev ked af det fordi jeg følte mig anklaget” eller “Jeg blev bange og det var den samme følelse som dengang da …”
    • Når i har afklaret det (og IKKE talt om selve konflikt-emnet) så aftal hvornår i taler videre om selve konflikt-emnet – om en time, næste dag eller hvornår det kan passe.
    • HUSK at øve jer i processen; Det er ikke nok at vide at reglerne findes; de skal trænes under lav puls og blodtryk for at have en chance, når det begynder at koge. For nogle er det effektivt at printe en kort beskrivelse af processen, laminere den i plastic i størrelse “halvt postkort” og gå rundt med det i lommen som en konstant reminder til én selv og potentiel reminder til den anden om, at vi har en kontrakt om, hvordan vi konflikter, når vi konflikter.
  • Krav på Tale-lytteteknikken. Udover at i træner teknikken i sin egen ret, så aftal fx. at man – hvis man har brug for det – har RET til at forlange at samtalen går over til Tale-lytte-teknik-formatet med øjeblikkelig virkning.
  •  Tid og rum for svære samtaler – det er fx. en rigtig skidt ide at tage de svære samtaler i sengen eller bare når i er trætte / skal sove. Soveværelset er beregnet til at sove – og have sex – IKKE til at skændes. Brug evt.:
  • Pauseknappen “jeg vil gerne tale om det, men ikke nu – kan vi tale videre om det fx. i morgen / på onsdag/ til afdelingsmødet.

Se også