Kategorier

Model for konflikthåndtering

Model for konflikthåndtering:

Adskil diskussionen i forskellige faser – og sørg for at bruge tid nok på de første faser – ISÆR fase 1:

1) Problemforståelse. Det handler IKKE om at få den anden til at fatte det man selv har fattet, men tværtimod om at prøve at forstå det den anden har forstået. Altså at undersøge: hvad er det egentlig han/hun mener, oplever, synes er vigtigt osv. Brug gerne “Tale-lytte-teknikken

2) Produktion af løsningsforslag (hvis fase 1 og det at blive “set og hørt” ikke i sig selv har løst det, hvilket ofte er tilfældet) F.x. brainstorming og andre kreative måder at producere løsningsFORSLAG på. Der skal ikke tages beslutning før der er noget (flere, gerne mange varianter) at vælge imellem.

3) Beslutning: Altså at vedtage hvilke løsningsforslag / kompromis’er der skal vælges. Regn med at kompromiser i over 95% af tilfældende er bedre løsninger end at få sin vilje 100%. Det at den anden part har ejerskab til i hvert fald en del af beslutningen sikrer i vidt omfang, at der er TO til at støtte op om den istedet for kun en “jamen vi var da enige …” holder jo ikke hvis man har tromlet sit eget igennem. Det at skiftes til at få 100% ret  hver anden gang er sjældent effektivt i det lange løb.

4) Implementering / føre det ud i livet … beslutninger er ikke løsninger før de manifesterer sig – hvordan sikrer i jer at det faktisk bliver til noget.

5) (Evt) opfølgning: Især hvis den ene er meget skeptisk – så følg op på om det blev OK eller skal justeres og AFTAL hvornår der skal følges op. Sørg evt. allerede under punkt 2 og 3 at producere en “plan B” hvis det skulle vise sig at det første forslag ikke virker.

Sørg for ikke at få blandet de forskellige faser sammen. Jo mere konflikt / problematisk tema, der er tale om, desto vigtigere er det at holde modellen.

Ovenstående ville de fleste købe ind på som metode i deres professionelle liv – hvorfor så ikke gå igennem samme faser i ens private – og meget vigtigere – liv

Og sørg for at bygge et sæt regler omkring SAMTALEN. Hvordan diskuterer ? De fleste spil har regler, og formålet er at sikre at der er tryghed i processen; at alle deltagere kan være med uden at være bange for at blive kørt over / snydt / …

Fx.  (i skal selv lave JERES regler, nedenstående er alene til inspiration)
– At der altid er en frist “jeg vil gerne tale med dig om XXX – hvornår kunne det passe dig” (altså: undgå bagholdsangreb og undgå at diskutere mens blodtrykket er højt). Det er fx. altid en rigtigt dårlig ide at diskutere ens sexliv lige efter den ene har fået en afvisning.
– At der sættes en max. tid – fx. 15, 30 eller 60 minutter – på hvorlænge emnet skal være oppe – så den, der er “bange” for snakken ved, at det har en ende. Lav en aftale om hvornår i så fortsætter, hvis i ikke bliver færdige i første forsøg.
– At i beslutter hvad er målet med dialogen: Skal i gennem alle 5 faser, eller handler det kun om fase 1, så kan i tænke videre over det i en uge …
– At i altid bruger de “7 regler for god dialog” til at holde samtalen åben og “angrebsfri”
– At det er OK at bede om en Timeout hvis det bliver for svært. Den, der beder om time-out har så ansvar for og pligt til at sørge for, at samtalen genoptages hurtigst muligt igen