Konflikt-trekanten

Konflikt-trekanten (eller “Dramatrekanten”) er en model, der synliggør de tre roller, som ALLE springer rundt imellem i konflikter. Der findes kun de tre roller og kombinationer af dem, og du har ikke de store muligheder for at bryde dynamikken før du bliver bevidst om dynamikken mellem den, og den rolle du selv spiller (eller bliver presset til at spille).

Offeret – er en nødvendig ingrediens. Uden offer ingen konflikt; noget er jo nødt til at være gået ud over noget

Hjælperen – dynamikken er at hjælpe Offeret. Hvis der ikke er noget offer er der ingen at hjælpe. Så må man (hvis man identificerer sig med hjælper-rollen) evt. opfinde et offer “Det er godt nok synd for dig at …”

Krænkeren – dynamikken er at tage magten fra offeret. Krænkeren skabes enten af mangel på magt over eget liv (fx. at kunne sætte grænser) eller af mangel på overskud og energi: “hvis jeg ikke kan overkomme at hjælpe, kan jeg altid dele flade ud” – direkte eller i overført betydning.

konflikttrekant

En konflikt forudsætter altid, at der er et offer og enten en krænker og/eller en hjælper. Krænkeren kan sagtens være “udenfor” konflikten fx. fordi “det er samfundets / sygdommens / omstændighedernes skyld … livet er uretfærdigt”. En Hjælper og en Krænker er der ingen dynamik imellem; Hvis det kun er de to roller, der er til stede vil den ene ofte blive presset over i offerrollen – og så kan spillet begynde. Hjælperen kan også (men sjældnere) være udenfor konflikten; fx. kan Offeret alliere sig med kræfter udenfor (fx. Gud eller noget eller nogen, der ligger ude i fremtiden)

Hver rolle har sin egen “fordel” og sin egen ulempe. Så længe rollerne spilles af begge parter virker konflikten – måske endda uden at producere den store støj eller røg. Men det er stadig en konflikt; altså en ubevidst og uhensigtsmæssigt udveksling af energi, der aldrig for alvor løser de underliggende, grundlæggende behov.

  • Fordelen ved hver rolle repræsenterer det grundlæggende behov, som det er muligt at få opfyldt udefra ved at spille den pågældende rolle
  • Ulempen er “prisen” ved at spille rollen – det, det “koster” at opnår fordelen
  • Den sekundære rolle er den man typisk springer til, når fordelen ved den primære rolle ikke opnås som forventet.

Konflikter “virker” kun – kan kun fortsætte – sålænge parterne accepter den rolle de (ubevidst) har – altså sålænge parterne spiller med på konfliktspillet.

Den almindelige antagelse er, at Krænkeren gør offeret til offer, og at Hjælperen derefter kommer og hjælper Offeret. I praksis viser det sig, at det ofte er offeret, der – ubevidst – gør sig til offer og derefter finder eller tiltrækker en krænker – selvom det ubevidste egentlige formål naturligvis var at tiltrække en hjælper.

Offer (også kendt som “Martyr”)

  • fordel – grunden til at vælge rollen: At få omsorg, energi, hjælp
  • ulempe – prisen for at opnå fordelen: Afmagt
  • typisk sekundær rolle: meget ofte Krænker

Krænker (også kendt som “Bøddel”)

  • fordel – grunden til at vælge rollen: At få Magt – integritet, grænsesætning, magt over eget liv
  • ulempe – prisen for at opnå fordelen: Kritik og fordømmelse – skam og skyld
  • typisk sekundær rolle: meget ofte Hjælper

Hjælper (også kendt som “Frelser”)

  • fordel  – grunden til at vælge rollen: At få ros og anerkendelse – Accept og Ære
  • ulempe – prisen for at opnå fordelen: Hjælperen giver al omsorgen – og går derfor følelses- / energimæssigt “konkurs”
  • typisk sekundær rolle: Som regel Offer

Hvis en person igen og igen  falder i den samme rolle (eller markant mere i én rolle end de andre) er det typisk fordi personen ubevidst oplever at være meget uopfyldt på det behov, der repræsenterer fordelen : Fx. vil det typisk offer i den grad mangle omsorg – mere end anerkendelse og magt

Der ER kun et alternativ til at køre på autopiloten – og det er at være bevidst om processen og dermed kunne vælge at være noget andet end de tre roller. Her kunne “sig selv” være et godt valg!

Når DU vælger at hoppe ud af din rolle, vil det ofte få din konflikt-modspiller til at blive forvirret og frustreret, for nu “virker” hans/hendes rolle jo ikke mere. Typisk vil vi først forsøge os med at hoppe til en af de andre roller indtil vi  – som regel med hjælp – indser dynamikken og giver slip og bliver os selv i stedet for rollen:

Hvis Offeret fx. oplever at “Hjælperen” – eller den, der er tiltænkt hjælper-rollen nægter at være hjælper vil offeret ofte selv springe ind i krænker-rollen:

Offer:
“Det er synd for mig”
Potentiel Hjælper/Krænker:
Jeg kan forstå at du er ked af det, men du må selv tage ansvar for din egen situation – jeg kan ikke hjælpe dig med …
Offer -> Krænker
Du tager kraftedme heller aldrig hensyn til mig

Den, der først opdager at rollespillet er i gang er den der har muligheden – og dermed ansvaret –  for at bryde den dårlige cirkel i konflikten. Fx. ved at italesætte sin egen rolle direkte.

Overvej at opsige kontrakten med din egen Krænker-, Offer- og Hjælper-rolle. Og begynd at tage ansvar for selv at skaffe dig omsorg, magt over dit eget liv og den ros og anerkendelse du har brug for.

Når du tager ansvar (og det ER faktisk dit ansvar til at begynde med) for dit eget liv er der ingen grund til at spille en rolle for at få noget leveret udefra. Så kan du begynde at spille dig selv i stedet – det virker bedre både lige nu og i det lange løb.

Du er ikke nødvendigvis skyldig i det alt der sker med eller mod dig. Men du ER ansvarlig for det du gør med det. Det klassiske spørgsmål er: “Hvad vil du gøre ved det?

 

Peter Bastian har vist sagt det sådan her

Du bestemmer ikke selv hvordan du har det, men du bestemmer selv hvordan du har det med hvordan du har det.