Fokus på adfærd

Fokus på Adfærd

Lav to lister  med henholdsvis

  • 10 af dine egne adfærdsfejl og
  • 10 af din partners adfærdsfejl

– og beskriv hvad hver enkelt fejl gør ved den anden part. Lav derefter to lister med henholdsvis

  • 10 egne gode eksempler på adfærd og
  • 10 af din partners gode adfærdspunkter

– og beskriv hvad hver enkelt “god gerning” gør ved den anden part. Det er klart, at du må gætte mere eller mindre omkring, hvad dine egne fejl (henholdsvis gode punkter) er, og hvad de gør ved din partner.

Husk at det skal være punkter, der handler om KONKRET adfærd som den anden har en chance for at lave om på eller gøre mere af. Altså ikke “du er altid negativ” men fx. “når du kritiserer mig i andres påhør, gør det mig flov og ked af det, og jeg har ikke lyst til at gå ud sammen med dig”.

Du og din partner løser begge to opgaven. I må gerne “sammenligne” jeres respektive lister – bagefter! Det er vigtigt at i hver især først laver jeres fire lister uden den andens hjælp eller indblanding.

Når i sammenligner vil der være nogle punkter (både om god adfærd og dårlig adfærd) i umiddelbart er enige om. Skriv dem over på to nye “facitlister” for henholdsvis god og dårlig adfærd. De punkter i ikke er enige om må i tale om – og forhandle jer frem til hvad der er OK og ikke-OK – og disse punkter fører i også over på facitlisterne.

Der er måske nogle punkter, hvor i er rygende uenige om, om det er OK eller ikke-OK. Der kan i evt. bruge konfliktløsnings værktøjerne fra denne øvelse: Tale-Lytte-teknikken og Pauseknappen

Indkøbskurv
Scroll to Top