Arbejd med sorgen over det, der ikke er længere ved at skrive afskedsbrev(e) og/eller holde afskedstaler: Fokusér på at takke for alt det gode du har fået fra ham/hende og de ting du er taknemmelig for – både dengang og sidenhen. Sig TAK for alle de “gaver” du har fået, så er du ikke længere er “tak skyldig” og kan gå videre.
Du skal ikke fokusere på eller beskæftige dig med de andre evt. mere negative sider af jeres relation eller svigt eller tab eller dine egne fejl og mangler. Øvelsen handler om at kunne slippe bindingen til de positive ting; ikke svælge i et evt. dårligdomme. Det er vigtigt at ordene læses højt og “kommer ud i luften”; så vil du på det ubevidste plan komme til at arbejde med dem mentalt når du tænker over det du skriver
- praktisk når du fysisk skriver ordene
- visuelt når du læser dem,
- ved at udtale dem
- ved at høre dem, når du læser brevet op / holder talen.
Lav øvelsen igen, men denne gang med en objektiv (set fra din stol) gennemgang af fakta: hvad har du oplevet (både godt og skidt) og hvordan har det påvirket dig. Rimeligt, afdæmpet men begge sider af medaljen og orienteret mod fakta, som du har oplevet dem.
Lav øvelsen igen en tredie gang; denne gang udfra det subjektive, sårede, vrede sted inde i dig selv, hvor det er OK at være barnlig, forurettet, vred, led, perfid osv.
Afslut ved igen at læse den første, taknemmelige version op – evt over flere dage. Øvelsen kan sagtens “skæres over; det behøver ikke at være ét langt maraton-stræk.
OBS: Det er ikke tanken at du skal sende brevene til den du tager afsked med – og hvis du synes du alligevel vil gøre det er mit råd KUN at sende det første og lade de andre forsvinde, fx. ved at brænde dem og tage afsked på dén måde
Det er kun mig der sender dig en besked og ingen andre.