Selvindsigt, 1-2 timer

– inspireret af Ole Vadum Dahl

Når du er alene: Sid foran et spejl og se dig selv i øjnene. Sæt et æggeur på 5 minutter. Stil spørgsmålet “Hvem er du” til dit spejlbillede (Du skal tale så du kan høre det … ordene skal “ud i rummet”). Svar på spørgsmålet (igen: Du skal tale så du kan høre det).

Prøv at mærke efter hvad det er du føler, hvilke stemninger der kommer og svar ud fra dem. Mens du svarer, så prøv at mærke efter hvilken del af din personlighed det er, der svarer – altså HVEM er det (hvilken af din personligheds mange sider eller former) der svarer på spørgsmålet / føler følelsen / har stemningen.

Når æggeuret ringer, tager du et par ekstra langsomme, dybe vejrtrækninger, sætter æggeuret på 5 minutter igen – og stiller spørgsmålet “Hvem er du” …. processen fortsætter sådan i en time, mens du kredser dig mere og mere ind på hvad din personlighed indeholder af varianter, nuancer, roller, former, sider osv – og hvordan det føles at være i de forskellige roller mv.

 

Indkøbskurv
Scroll to Top