Foredrag

Har i brug for en sjov, underholdende og provokerende eftermiddag eller aften? Så book mig til et foredrag, en debat-aften, en gruppeproces eller bare et spark lige i fordommene. Eller kom til et af de åbne foredrag – check kalenderen på Mandekursus.dk eller på Billetto.dk

  • Helt ærligt! … 2½ times foredrag / Miniworkshop om at leve – og kommunikere – med hudløs og radikal (k)ærlighed i sine relationer. Om at kunne mærke sig selv, tage ansvar for sig selv (og give andre deres ansvar tilbage), om kærlig kritik – og om at være hudløst ærlig på den fede måde.
  • Hvorfor Rigtige Mænd ikke gider stærke kvinder – og Rigtige kvinder ikke gider svage mænd. To timer om kærlighedsfrontens allerstørste udfordring i det 21 århundrede.
    Hvor er alle de gode mænd / Mænd kan ikke tåle stærke kvinder / Hvorfor er det umuligt at finde en mand, der matcher mig / Hvad kan jeg overhovedet bruge en moderne mand til? Power-kvinder, stærke kvinder, selvstændige kvinder, karriere-kvinder, kan-selv-kvinder. Rigtig mange kvinder har svært ved at finde en mand de gider have (eller kan holde ud eller holde på). Og rigtig mange mænd har svært ved at finde en kvinde, der gider have dem. Hør Danmarks mest erfarne Mande- og parterapeut skære problemet ud i pap.
  • Manual til din mand. 2 timer om hvad mænd er for nogle væsener,  hvorfor mænd synes kvinder er skidesure og hvad det er, der gør at nogle mennesker får deres drømmemand/-kvinde – mens andre hver morgen vågner ved siden af idioten? Med udgangspunkt i nogle af de falske og et par af de sande stereotyper om mænd, kvinder og parforhold kigger vi på hvad der er op og ned i det der med mænd og kvinder.
  • Maskulinitet, kønsroller og ligestilling – hvorfor er vi kun nået halvvejs og hvad er det feministerne bare ikke har fattet og ikke mindst: Hvordan kommer vi videre? Et foredrag med debat om hvordan vi får politik og værdier til at mødes med ånd eller spiritualitet og det dér, de kalder virkeligheden.
  • Dynamiske – eller åbne – forhold. Hvorfor nu det, Hvordan virker det, og er det ikke bare en undskyldning for at være ‘utro’. Flere og flere har svært ved at få det traditionelle monogame parforhold til at virke – ER der et alternativ til utroskab eller seriel monogami med skilsmisser på stribe?
  • Lær at kommunikere så det virker; 2½ times foredrag / miniworkshop med introduktion til “samtaler der virker”: Både til den gode dialog og til de mest effektive metoder og værktøjer til at løse problemer og konflikter – uden at feje lorten ind under tæppet.

Check kalenderen på Mandekursus.dk eller på Billetto.dk

Form

Alle mine foredrag / debataftener er interaktive – dvs. med en blanding af oplæg, spørgsmål og debat – og måske en praktisk / fysisk øvelse eller to. Det er snak, spørgsmål, respons og pingpong. Hvis det passer i sammenhængen kan i endda komme til at bruge kroppen, og mærke både den og de følelser og fornemmelser, der raser rundt inde i den.

Det kan godt være sjovt – nogle gange er der endda folk, der griner, men easy listening bliver det aldrig. Jeg kommer altid med en mening, en holdning og der ER et ønske om at forandre noget fra min side. Der er næsten aldrig nogen, der slår på mig, men der enkelte, der har haft lyst; Det eneste jeg aldrig møder er, at hele forsamlingen er ligeglade!

Det praktiske

  • Foredrag kan bookes fra helt små grupper omkring et sofabord, 25 mennesker i kantinen, en proppet café eller et auditorium med flere hundrede – vi får størrelsen og formatet til at passe til det i har brug for og til hvor godt i kender hinanden.
  • Det kan være et enkeltstående arrangement eller noget, der indgår som en faglig eller underholdende del af et større arrangement – og der er ALTID et budskab. Hvis du har brug for “good clean family entertainment” eller harmløst fyld til julefrokosten skal du have fat i en stand-up’er.
  • Der er IKKE brug for teknik, skærm eller projektor – Meget gerne et whiteboard, en flipover og en håndfuld spritpenne – og ellers har jeg selv det nødvendige med.

Pris

  • Foredrag / Miniworkshops er som regel åbne arrangementer med en deltagerpris på 150,- / 250,- hvis du tager en anden med.
  • Booking af almindelige arrangementer starter ved 3.500,- for 1½-2½ time. Hvis du har et rigtigt godt formål eller er en lille gruppe finder vi en pris der passer til jeres økonomi – spørg i stedet for at gætte.
  • Café-arrangementer er ofte “på døren” og koster så typisk 150,- pr. deltager
  • Transport kommer normalt oveni – efter skattevæsenets takster + broafgift o.lign.

Tag det første skridt – kontakt mig helt uforpligtende på

tomas@tomasfriis.dk eller på +45 40 31 40 14

Indkøbskurv
Scroll to Top