Kategorier
Børn Parforhold Seksualitet Selvudvikling Sex Sundhed

Din første gang …

En af gode mine kolleger er i gang med et projekt omkring seksualundervisning – og har brug for lidt hjælp. Læs videre og giv Ditte din historie hvis du er interesseret i at dele DIN første gang – helt anonymt, selvfølgelig

Vil du dele din historie om Den Første Gang?

Som et led i et større projekt om sexualundervisning, som jeg arbejder på for tiden, er jeg ved at starte en ny blog. Den kommer til at hedde Den Første Gang, handler om seksuelle debut’er og henvender sig hovedsagligt til unge mennesker, der er ved at opdage og udforske deres seksualitet.

Idéen med bloggen er, at medvirke til at mindske noget af det pres mange unge mærker i forbindelse med Den Første Gang, ved at give et realistisk indblik i, hvor forunderligt, akavet, fantastisk, svært, spændende, fladt, flovt og meget andre har oplevet deres Første Gang. Bloggens kerne er personlige fortællinger, altså en masse forskellige historier om Den Første Gang, oplevet og nedskrevet af en masse forskellige mennesker på tværs af alder og køn. Jeg håber at bloggen kan være til at unge finder modet til at være tro mod sig selv Den Første Gang, så de tillidsfuldt kan opdage og udforske deres seksualitet med naturlig usikkerhed, begejstring og nysgerrighed. Og få glæde af det resten af livet.

Men for at det hele kan lade sig gøre, har jeg brug for historier! Jeg vil sætte pris på alle historier korte og lange, der er fortalt med ægthed og varme, måske med humor og meget gerne med eftertanke –hvad tænker du om det nu? Hvad tror du, ville have hjulpet dengang? Alle indsendte historier vil være anonyme, men jeg vil meget gerne kende dit fødselsår og køn.

Du kan smugkigge her: denfoerstegang.wordpress.com/

De bedste hilsener Ditte Aagaard

Send din historie til ditte.c@live.dk