Har i brug for en sjov, underholdende og provokerende eftermiddag eller aften? Så book mig til et foredrag, en debat-aften, en gruppeproces eller bare et spark lige i … om fx.
- Manual til din mand. Hvad mænd er for nogle væsener, hvorfor mænd synes kvinder er skidesure og hvad det er, der gør at nogle mennesker får deres drømmemand/kvinde – mens andre hver morgen vågner ved siden af idioten? Med udgangspunkt i nogle af de falske og et par af de sande stereotyper om mænd, kvinder og parforhold kigger vi på hvad der er op og ned i det der med mænd og kvinder.
- Maskulinitet, kønsroller og ligestilling - hvorfor er vi kun nået halvvejs og hvad er det feministerne bare ikke har fattet og ikke -mindst: hvordan kommer vi videre? Et foredrag med debat om hvordan vi får politik og værdier til at mødes med ånd eller spiritualitet og det dér de kalder virkeligheden.
- Seksuel polaritet - hvorfor ville din kvinde ikke kigge George Clooney i øjnene, og hvad skal der til for at du kan smelte hende? Hvordan virker “mekanikken” i det at være maskulin. Hvordan spiller den maskuline og feminine pol med og mod hinanden, og hvorfor er selvudvikling nogle gange én lang rejse til nordpolen? Hvad er hemmeligheden til at skabe polaritet og tiltrækning; det der “noget” der giver glimtet, gnisten og energien i et parforhold.
- Bliv en bedre kæreste – 2½ time om nærvær, nysgerrighed & åbenhed og om Accept – grundstenene i at få et parforhold (eller enhver anden nær relation) til at virke bedre.
- Dynamiske – eller åbne – forhold. Hvorfor nu det, Hvordan virker det, og er det ikke bare en undskyldning for at være ‘utro’. Flere og flere har svært ved at få det traditionelle parforhold til at virke – ER der et alternativ til utroskab eller seriel monogami med skilsmisser på stribe?
- Polyamori – hvad kan monogame lære af de polyamourøse? Hvad er det egentligt, det der med seksuelt eller følelsesmæssigt åbne forhold, hvordan hvorfor og hvad skal der til.
- Misbrug – fra porno og sexafhængighed over co-dependency (følelsesmæssig med-afhængighed) til konflikttrekanten og det med at tage ansvar for sig selv før alle andre og alt andet.
- Lær at kommunikere så det virker; 2½ times introduktion til “samtaler der virker”: Både til den gode dialog og til de mest effektive metoder og værktøjer til at løse problemer og konflikter – uden at feje lorten ind under tæppet.
For virksomheder / Organisationer
- Det handler om det, der er vigtigt for jer – i afdelingen, virksomheden eller kunderne.
- Skræddersyet til jeres formål og målgruppe. Der er altid en dybere mening, både på det personlige og det fælles plan.
- Der er en dybere mening! Bagved handler det altid om fx. ansvar, mening, processer – og om at gøre tingene lidt mere ærligt – og gøre verden til et lidt bedre sted. Hvis det KUN handler om at skabe en ufarlig “feel-good”-stemning eller få folk til at løbe hurtigere i det samme hamsterhjul skal i have fat i en Finn Nørbygaard, en salgscoach eller “motivational speaker”.
Alle mine foredrag / debataftener / gruppe-processer er interaktive – dvs. med en blanding af debat, spørgsmål, provokationer – og måske en praktisk / fysisk øvelse eller to. Der er IKKE noget powerpointshow i en halvmørk sal: Det er snak, debat, spørgsmål, respons og pingpong. Hvis det passer i sammenhængen kan i endda risikere at komme til at bruge kroppen, og mærke både den og de følelser og fornemmelser, der raser rundt inde i den.
Det kan godt være sjovt – nogle gange er der endda folk, der griner, men easy listening bliver det aldrig. Jeg kommer altid med en mening, en holdning og der ER et ønske om at forandre noget fra min side. Det er ikke altid alle er glade bagefter, af og til der en deltagerne ked, vemodig eller bare meget eftertænksom og ofte er en eller to der er virkeligt sure. Det er næsten aldrig nogen, der slår på mig, men der enkelte har haft lyst; Det eneste jeg aldrig møder er, at hele forsamlingen er ligeglade!
Det praktiske
- Foredrag kan bookes fra helt små grupper omkring et sofabord, 25 mennesker i kantinen, en proppet café eller et auditorium med flere hundrede – vi får størrelsen og formatet til at passe til det i har brug for og hvor godt i kender hinanden.
- Det kan være enkeltstående arrangementer eller noget der indgår som en faglig eller underholdende del af et større arrangement – men der er ALTID et budskab. Så hvis du har brug for rent, harmløst fyld til firma-juleferokosten skal du sikkert have fat i en stand-up’er eller noget.
- Arrangementerne varer typisk et par timer (mindst en!) men kan sagtens strækkes til en halv eller hel tema-dag – så arbejder vi oplevelsesorienteret med en blanding af oplæg, øvelser, debat og interaktivitet.
- Der er IKKE brug for teknik, skærm eller projektorer osv – måske brug et whiteboard eller en flipover og en håndfuld spritpenne – og ellers slæber jeg selv det nødvendige med.
Pris
- Almindelige arrangementer starter ved 3.500,- for 1½-2½ time. Hvis du har et godt formål eller er en lille gruppe finder vi en pris der passer til jeres økonomi – spørg i stedet for at gætte.
- Café-arrangementer er ofte “på døren” og koster så typisk 100,- pr. deltager
- Transport kommer normalt oveni – efter skattevæsenets takster + broafgift o.lign.
Tag det første skridt – kontakt mig helt uforpligtende på
tomas@tomasfriis.dk eller på 4031 4014







